Smartlog v. II » Huset i Sverige » Guld og grønne skove
Opret egen blog | Næste blog »

Guld og grønne skove

2. sep 2010 17:27, frudrusse

Den sidste sensommerweekend. Snart går vi ind i den første efterårsmåned med rusk og regn. Sommeren varer så kort, men efteråret bringer heldigvis nye aktiviteter på banen.

Det er blevet tid til den årlige jagt på guldet - kantarellerne. Endelig fandt jeg den rigtige skov, hvor de gule svampe kunne samles i store mængder. Over et kilo blev det til medens jeg langsomt og umærkeligt fik forvildet mig længere og længere ind i den mørke skov. Jeg fandt da heldigvis ud igen, men overvejer nu hvordan jeg sikrer mig at jeg ikke farer vild i skoven næste gang.  Nå ja, GPS'en er opfundet. Den må jeg huske næste gang.

Indendøre er der kommet gang i brændeovnen i de kølige aftener og udendørs har vi nu glæde af lyset fra vores havelamper. Med mindre der er gået kuk i timeren efter et par strømafbrydelser eller Søren leger elektriker og klipper ledningerne over.

Der blev tid til nabokaffe og en solotur til Virsehatt - et helt fantastisk naturområde, som vi bestemt må tilbage til.

Skriv en kommentar